‚ÄĚS√•maskinen er fra en meget dygtig landmand Nis Otto Lund. Han kommer til Sdr. Omme med hans kone og k√łber en ejendom i begyndelsen af 40‚Äôerne oppe i Hvelplund. I Hvelplund graver de grus og det g√łr de den dag i dag. Han starter op p√• en naboejendom til grusgraven og k√łber s√•maskinen fra ny af og der har den h√łrt til lige siden. Han k√łber ikke en stjernemaskine som den, der st√•r ved siden af, fordi han er mere moderne og hans s√•maskine er autostyret, som kan dreje selv uden at skulle l√łftes, n√•r den vender ved forageren.‚ÄĚ
Ove Gejl Christensen 2016.

Alle stoffer i udstillingen er fundet i Ernas systue. Hun har efterladt et helt rum i huset med en meget stor lager af forskellige stoffer, som hun har k√łbt til specifikke form√•l. Erna gik meget op i t√łj og har syet n√¶sten alt familiens t√łj, da vi var b√łrn. Jeg skal helt op til 6. klasse f√łr jeg kan huske en t√łjshoppingstur for min skyld alene med s√łster Gitte og mor Erna. Til familiefesterne kunne alle os piger og min lille bror Poul v√¶re if√łrt kjoler og skjorter af det samme blomstrede stof. Kun Ove fik k√łbt t√łj p√•. Efter det h√•rde arbejde p√• Brandtex aftog hendes lyst til at sy en del, men kom tilbage, da hun blev f√łrtidspensioneret og fik lidt kr√¶fter igen. Hun insisterede i mange √•r p√• at sy alt Oves undert√łj og arbejdst√łj og al t√łjet til sig selv. Hun overbeviste sig selv og os andre om, at hun ikke kunne f√• t√łj som passede hende bedre end de m√łnstre, som hun havde gemt fra Brandtex og tilrettet hendes s√¶rlige fyldige og runde kvindefigur. Jeg er i dag sikker p√•, at hun havde ret, for hun var altid kl√¶dt i t√łj som passede hende perfekt og ikke skulle rettes p√• hele tiden - som f.eks. mine cowboybukser, der strammer i taljen og hele tiden glider ned. F√łrst i hendes sidste √•r k√łbte hun nyt t√łj og blev glad for det. Men da havde hun ogs√• tabt sig over 30 kg og havde ikke mange kr√¶fter tilbage til at sy.
Det tv√¶rg√•ende stof i venstre baggrund er en kraftig bomuldsbuksel√¶rred med r√łde striber, som hun helt klart har tilt√¶nkt bukser og overalls til pigeb√łrneb√łrnene, da de var sm√•. Imidlertid er pigerne vokset fra hende og stoffet ligger tilbage og vidner om de gode hensigter.
Det tværgående stof til venstre er en lysegul tynd stræk-frotté i en ret dårlig kvalitet, som kun kan bruges til stræklagner og karklude.
I den lodrette bane er det den orange chiffon som f√łrst springer i √łjnene. Den er tilt√¶nkt foer til en jakke eller en vest til hende selv.
Den kraftige lysegule er af en kraftigere kvalitet og tiltænkt et bærestykke eller mindre farvedetalje i en bluse eller skjorte.
Den abrikosfarvede str√¶kflonel er en virkelig d√•rlig kvalitet og jeg kan ikke rigtig se, hvad hendes id√© var, da hun k√łbte det.
Den m√łrke sandfarve er en l√¶dersimili-vare, som hun syede tasker og punge af. En rest kunne ogs√• finde vej til en pyntelomme p√• et par bukser i en matchende farve.
Den varme sandfarve er bomuldsjersey til bluser og turtlenecks. Rester bruges til undert√łj og karklude.
Den lysegrå akryls-stræk er til bukser til hende selv.
Den beigefarvede nerv√łse velour er til en bluse som aldrig blev til noget - stoffet er simpelthen for flot og pr√¶tenti√łs.
Endelig er der den lyse beigefarvede f√≥r-stof med det tv√¶rg√•ende bj√¶lkem√łnster i matchende brune og beige farver til en s√¶rlig jakke.
Jette Gejl 2016

‚ÄĚTromlen er en almindelig ringtromle til at tromle korn med efter det er s√•et. Jeg har f√•et den sammen med den bl√• traktor, der st√•r ved Mors Hj√łrne af Tage Skytte fra Tyregodvej i Brande. Han er svigers√łn til 4H g√•rden og da for√¶ldrene¬† flytter til i Brande tager han tingene med for at t√łmme g√•rden. Det er 10 √•r siden jeg har f√•et det. Han er min ven og meget interesseret i gamle maskiner.‚ÄĚ
Ove Gejl Christensen 2016.

Det r√łdviolette baggrundsmateriale er hentet fra Ernas systue, og hun har tilt√¶nkt stoffet til produktion af undert√łj og str√¶klagner til g√¶stesengene.
De h√¶klede lyseduge er alle fra min svigermor Christa‚Äôs samling af h√•ndarbejde igennem tiderne, som hun enten selv har lavet eller f√•et af veninderne. Christa er lige flyttet p√• plejehjem og jeg overtog dem i forbindelsen med t√łmningen af hendes bolig igennem de sidste 13 √•r. De er meget flotte og der er lagt mange timer i hver lysedug.
De neon-farvede materialer er fra mit eget lager af stof i Aarhus og fra forskellige tidligere udstillingsprojekter, bl.a. ‚ÄĚRacetrack‚ÄĚ. Jeg smider sj√¶lden noget ud og gemmer enorme m√¶ngder materialer i depoter og v√¶rksteder rundt om i Aarhus og p√• Skovbjerggaard.
Kristian og Ove har lavet trækonstruktionen som bagstykket er monteret på.
Jette Gejl 2016

‚ÄĚSelvbinderen er en Juno og m√¶rket har aldrig v√¶ret kendt her p√• egnen. Den blev trukket med heste, hvor vingerne griber kornet ind i knivene som sk√¶rer aksene af lige over roden og l√¶gger dem p√• sejlene. S√• kommer de op til pakkeren og bliver bundet i neg. Derefter glider negene ned i negholderen som samler 4-6 neg som manden kan udl√łse, s√• de falder af i en bundt p√• marken. S√• er de klar til at s√¶ttes op i en skog.
Den er ude fra Riisbankvej i B√łlund ved Give. Det er mindst 10 √•r siden, jeg har f√•et den af Vagn et eller andet, som er en gammel ilt- og gasmand i Brande. Han k√łbte g√•rden derude og ville af med de gamle maskiner. I dag er hans forretning overtaget af en ung mand, som jeg har kendt lige siden han gik post her p√• egnen. Nu k√łber jeg min gas og ilt i Uhe, ellers ville jeg kende dem alle sammen.‚ÄĚ
Ove Gejl Christensen 2016.

Alle stofferne har jeg hentet fra lageret på Ernas systue.
Det m√łrkebl√• cowboystof er til arbejdst√łj til Ove. Min bror Kristian vil ikke g√• i hjemmesyet t√łj p√• arbejde, s√• Erna holdt op med at sy til ham for l√¶nge siden.
De gr√• og m√łrkebl√• stof p√• hver side af cowboystoffet er gode bomuldskvaliteter til arbejdsskjorter til Ove.
Den lavendelblå er en rest voksdug som hun har gemt som underlag til et beskidt arbejde i huset.
Den lysebl√• er ogs√• en bomuldsrest fra et t√łjprojekt til et af b√łrneb√łrnene som ikke lykkedes.
Det turkise bomuldsstof er helt sikkert til et bestemt projekt, for hun k√łbte ikke st√¶rke farver uden grund.
Den lyse gr√łnturkise er en gammel bomuldsrest. Den er blevet gullig af solen, der hvor den har v√¶ret foldet.
Halmen er leveret af Lars Vitting som har k√łbt jorden af Ove og Erna. Han hjalp ogs√• til at vikle og sn√łre de lange halmb√•nd sammen med Ove og mig.
Jette Gejl 2016

‚ÄĚKv√¶rnen har jeg f√•et af en mand oppe fra Brunk√•ls Museet i S√łbylund og da jeg f√•r den her hjem at st√•, har jeg bes√łg af nogen fra S√łbylund og de p√•st√•r, det er deres. S√• er der √©n der sp√łrger, hvorfor de ikke selv tog den med hjem dengang, og det var fordi de ikke kunne l√łfte den. Den var rustet sammen da jeg fik den, og jeg har f√•et den til at virke, s√• den k√łrer i dag.‚ÄĚ
Ove Gejl Christensen 2016.

Bagt√¶ppet er v√¶vet af to stoffer fra Ernas sy-v√¶rksted. Det er et ensfarvet, k√łlig gr√łnt m√łnsterv√¶vet bomuldsstof, som hun har k√łbt til en vest - med det andet r√•hvid jersey-polyester i med gr√łnlige nuancer indenunder som lang√¶rmet l√łstsiddende bluse.
Rughalmen er slået med le af Ove og Laurits på Lars Vittings mark lige overfor gården. Laurits er kæreste med min niece Rebekka.
Motoren er samlet af min bror Poul og leveret af Torben Rab√¶k som er gift med pr√¶sten og som arbejder p√• √ėlgod Elektro A/S.
Jette Gejl 2016

Der er noget galt i Danmark 2016

Jette Gejl tematiserede p√• udstillingen ‚Ä̬īDer er noget galt i Danmark‚ÄĚ, afholdt p√• Galleri Grundstof i √Örhus (26. august ‚Äď 24. september 2016), det historisk overhalede landbrugsland Danmark. Den lille udstilling udgjordes af tre installations- eller dokumentationsfotos, der viste tre historiske landbrugsmaskiner: En s√•maskine, en tromle og en selvbinder. Hertil kom en rigtig kornkv√¶rn, der kunne s√¶ttes til at arbejde i rytmen fra John Mogensens hitsang ‚ÄĚDer er noget galt i Danmark‚ÄĚ fra 1972..

Tilsammen gennemspillede sammenstillingen den tidsbundne cyklus fra s√•ning til h√łst og forarbejdningen af kornet. Redskaberne var p√• fotografierne indsat i en ramme eller scenografi best√•ende prim√¶rt af tekstilmaterialer, der er hentet fra depotet i den systue, som Erna, Jette Gejls afd√łde mor, havde. Desuden viste et kort fra Geod√¶tisk Institut maskinernes ‚ÄĚbiografi‚ÄĚ, idet n√•le og snore minuti√łst kortlagde det geografiske netv√¶rk af ejerskab og sociale forbindelser, som de forskellige maskiner havde indg√•et i. Udstillingen i galleriet kunne ‚Äď med et letf√¶rdigt l√•n fra den amerikanske 60‚Äôer-kunstner Robert Smithson ‚Äď karakteriseres som et non-site, for s√• vidt som udstillingens materiale er hentet fra en specifik kontekst, et s√¶rligt sted, et site, nemlig Jette Gejls private familiesamling af landbrugsmaskiner fra tiden f√łr 1960‚Äôerne med hjemsted p√• g√•rden Skovbjerggaard ved Bl√•h√łj.
Jette Gejl har selv karakteriseret udstillingen som et erindringsprojekt om en tid og dens konkrete mennesker, hvor de gamle, udtjente landbrugsmaskiner fungerer som en slags agrarmaskinelle madelainekager, som en art erindringens totemmer, der ud√łver en slags materialitetens mnemiske performativitet pr√¶get af affekt.
Udformningen af udstillingen bryder samtidig med en g√¶ngs museal historieformidling p√• en m√•de, der er i sl√¶gt med udstillingens site, det alternative landbrugsmuseum Skovbjerggaard med dens g√•defulde og indforst√•ede og lettere absurd organisatoriske orden. Indforst√•et, fordi samlingen forvaltes ud fra det sociale persongalleri, som den enkelte maskine samler og aktiverer. Skiltningen er skrevet dels af Jette Gejls far, Ove, (om maskinerne) og Jette Gejl selv (om stofferne) og adskiller sig fra det g√¶ngse format med oplysninger om kunstner, titel og √•rstal. Skiltningen er t√¶tskrevet og med et overload af information i et minuti√łst, uendeligt √łmt-t√•lmodigt og n√¶sten besat fors√łg p√• at redde artefakterne og deres kontekst fra glemslen.

Udstillingen: Juno Selvbinder, 1933/2016, Såmaskine, Ringtrumle, Tekstiler