Genbrug Landskab – Genskab Landbrug
Dette værk er solgt Ny Carlsberg Fonden
Min far, Ove, bliver landmand, fordi min Bedstefar Pouls helbred i 1964 ikke længere kan klare arbejdet på familiegården Skovbjerggaard. Ove er den eneste i søskendeflokken, der har kræfter og evner til at blive landmand. Han drømmer egentlig om at arbejde som mekaniker, og gennem hele livet har han en kæmpe passion for mekanik og maskiner, som han forløser i forskellige maskiner, som han udvikler fra grunden af, bl.a. en vandingsmaskine. Erna, min mor, følger som en selvfølge med hjem på familiegården, for som barn af en husmand har hun landbrugslivet dybt forankret i sig som en del af hendes DNA.
Da det ikke længere er rentabelt for dem i 2001 at drive landbrug, laver de hele gården om til et museum for landbrugsmaskiner fra før 1960’erne. Små 20 år efter er det Danmarks største privatsamling, som fylder over 2000 m2 indendørs og lige så meget udendørs. Værktøjet samler Ove på gennem mange år, i begyndelsen fordi det passer til de forskellige maskiner, han altid arbejder på. Noget af værktøjet får han i forbindelse med andre effekter, som folk donerer til hans samling. I dag virker værktøjet som abstrakte grafiske objekter, fordi mange af os ikke ved, hvad de forskellige rør og tænger skal bruges til.
Foto af Jens Peter Engdal
Værktøjstavlerne er afsættet for mit kunstværk ”Genbrug Landskab – Genskab Landbrug”. De er samlet og produceret af Ove Gejl Christensen og indgår i udstillingen som et bagtæppe på murene i den gamle kostald med en masse maskiner stående foran. Som en del af udstillingen på Skovbjerggaards Landbrugsmuseum hængte Ove sin store samling af gammelt værktøj op på forskellige hvide laminatplader og andre plader, han lige havde ved hånden. De blev placeret med en supergod portion intuition for komposition, udstrækning og format og derefter skruet råt og skødesløst fast på pladerne.
Jeg er dybt betaget af tavlerne som nærmest fremstår abstrakte – jeg kan godt gætte, hvad de forskellige værktøjers funktioner er – men deres æstetiske fremtoning nærmer sig det sublime – et begreb jeg faktisk nu forstår qua værktøjstavlerne. Jeg vælger at male de hvide laminatplader i en form for ådringmaleri, sætte en ramme på dem, for at de blender ind i det samlede træudtryk, og jeg producerer metalbeslag, som jeg ruster, for at de ikke tager opmærksomheden væk fra værktøjet, som erstatning for Oves skruer og søm. I processen fastholder jeg Oves originale komposition og placering af værktøjet. Selvom værktøjstavlerne i udgangspunktet er i fokus, fremstår de i det samlede udtryk mere som en ramme omkring tre store intarsialandskaber. Brutaliteten i det rustne jern og værktøjets voldsomme udtryk skaber et modtryk til intarsiatavlernes besnærende og sympatiske udtryk.
Intarsialandskaberne er komponeret ud fra billeder fra Oves samling: en ajle-beholder, en kartoffeloptager og en selvbinder udgør forgrunden og afløses hver af et fotostill fra værket ”Interwoven Landscape” som mellemgrunden i det horisontale perspektiv. I værket ”Interwoven Landscape” kortlægger jeg stordriften i dansk landbrug i dag ved at filme 5 landmænds virke i markerne omkring landsbyen Selde i hele vækstsæsonen. Efterfølgende er filmene klippet sammen, så de forskellige strategier og marker kører i samme filmsekvens, og hver gang maskinerne krydser hinanden væves markerne sammen i et mønster, jeg henter fra 1750’ernes bondevævninger. ”Interwoven Landscape” er produceret til Skulpturlandsbyen Selde i 2017.
Værket ”Genbrug Landskab – Genskab Landbrug” ender med en fremskrivning af Dansk Landbrug til om 40-50 år som vertikale væksthuse, der rejser sig fra horisontlinjen op mod himlen. Til den tid vækster dansk landbrug ikke længere horisontalt, men vertikalt fordi vand er blevet en mangelvare. Jeg udvikler visionen for fremtidens landbrug med hjælp fra AI som foreslår, at store robotstyrede drivhuse skyder op i udkanten af de store byer og dagligt forsyner befolkningen med friske grøntsager, frugter, bær og urter. Landbrugslandskabet, som vi kender det i dag, overgår til forvitrede naturreservater til glæde for vildsvin, ulve og råvildt og en stor mængde vilde husdyr, som finder en vej ud i naturen fra de løsdriftshushold, der rammesætter dem i dag. Knastegen i horisontkanten af værket visualiseret dette.
Jeg ser mit kunstværk som et portræt af landbrugslandet Danmark igennem 170 år, startende med de gamle maskiner og værktøjstavlerne fra begyndelsen af sidste århundrede, samtidens landbrug og fremtidens vertikale væksthuse. Værktøjet er udviklet til at bygge de første maskiner, som udgør grundlaget for det driftige fremadstormende produktionsoptimerende landbrugsland, vi ser i dag. Jeg lægger op til, at man piller værktøjet ud af konteksten og skiller samtidens danske landbrug ad i så små enheder som mulig. Når vi står med alle enhederne, får vi et overblik over de enkelte dele og kan begynde at samle det hele igen så dyrevelfærd og CO2 aftrykket hænger ordentlig sammen.
